Journalist Steen Rosenbak
Morgenavisen Jyllands-Posten
Kongens Nytorv 8
1050 København K
dato: 26. maj 1997
Omtale i avisens erhverssektion lørdag den 24. maj 1997 af min klage til Konkurrencerådet over Foreningen af Statsautoriserede Revisorer - FSR
Tak for ovennævnte omtale i erhvervssektionen side 2 i tilknytning til det i øvrigt på FSRs generalforsamling passerede.
Såfremt historien følges op i avisen, vil det være praktisk med korrektion af et par misforståelser, som kan være opstået, måske fordi du ikke har læst selve klagen til Konkurrencerådet af 9. maj 1997 og Konkurrencerådets foreløbige henvendelse til FSR af 20. maj 1997, men alene støttet dig til udtalelser fra Torben Haaning.
Dette materiale vedlægges derfor, idet det bemærkes, at det også har været tilgængeligt på internettet på http://www.hogsberg.com, hvor slagets gang, herunder avisens artikel og nærværende skrivelse, også vil kunne studeres fremover.
Misforståelse 1
Det er ikke konkurrence fra registrerede revisorer, sagen drejer sig om. Tværtimod anføres det i klagen, at det er konkurrenceforvridende, at registrerede revisorer, som uden problemer kan revidere statsautoriserede revisorselskaber, ikke (som led i denne revision) kan gennemgå (certificere) kvalitetskontrollen i disse selskaber.
(I parantes skal bemærkes, at klageren anser, den kvalitetskontrolordning, som Foreningen af Registrerede Revisorer har under opbygning for langt mere fornuftig end FSRs, om end den muligvis også strider mod konkurrenceloven, men det checker FRR formentlig selv, idet denne foreningens vedtægter - i modsætning til FSRs - behørigt anmeldes til konkurrencerådet. Men registrerede revisorer har (får) altså en tilsvarende omkostning)
Den egentlige konkurrenceforvridning ligger i, som også anført i Konkurrencerådets skrivelse, at FSR forsøger, måske i strid med reglerne, at indføre en tvungen foreningsbaseret certificeringsordning, jævnfør den i materialet refererede case fra Dansk Valuarforening, som nu er under afvikling på grund af Konkurrencerådets indgriben.
Misforståelse 2
at FSRs kontrolkrav er skrappe. Tværtimod rettes i klagen til Konkurrencerådet en stærk kritik af reglerne for FSRs foreningsbaserede kvalitetskontrol gående ud på, at reglerne er for vattede, og at de for eksempel ikke lever op til kravene i ISO-standarderne.
Gjorde de det ville nogle af de store revisionsfirmaer formentlig have problemer med at opnå den fornødne certificering. Så er det mere praktisk selv at finde på et kontrolsystem, og lade kontrollen udføre af venlige kolleger - de er jo alle i samme båd.
Reglerne er først og fremmest indført for at undgå offentlig kontrol med revisorerne. Efter klagerens mening er de egnet til af give offentligheden en falsk forestilling om kvalitetens stade, og kvalitetskontrollens effektivitet, navnlig i større revisionsfirmaer, som jo er dem der har de største kvalitetsproblemer. Kvalitetsproblemer i revisorbranchen følger jo navnlig af komplekse, måske udenlandsk dikterede, organisationsstrukturer, kombineret med store klienter og lave honorarer, så revisionsarbejdet ikke kan udføres til bunds.
Herudover er intern konkurrence blandt de enkelte partnere i store og større firmaer efter klagerens opfattelse årsag til mange flere kvalitetsproblemer end dem, der gør sig gældende i mindre firmaer. Disse hierakiaffødte kvalitetsproblemer gør FSRs system intet for at takle - tværtimod, reglerne er nærmere et skalkeskjul for at overføre en del af store revisionsfirmaers problemer på de mindre, gennem indførelse af et unødvendigt bureaukrati.
Det siger desuden intet om kvalitetskontrollens effektivitet, at man vil ekskludere medlemmer, der ikke vil underkaste sig et vilkårligt foreningsbureaukrati. Klageren er tilhænger af offentlig kontrol med revisorer, for eksempel i Finanstilsynets regie, navnlig for dem, som reviderer børsnoterede selskaber og andre store institutioner af offentlig interesse, for eksempel pensionskasser, statslige aktieselskaber og lignende.
Enhver kan i øvrigt ved almindelig avislæsning konstatere, at FSRs kvalitetskontrol, der blev indført i 1994, ikke forebygger "enkelte fejl", som Torben Haaning i avisen er refereret for at mene. Men det mener han garanteret heller ikke - så han føler muligvis også et behov for at sagen følges op - spørg ham!
Med venlig hilsen
Jens Høgsberg Kristensen
