Sagen om FSR's kvalitetskontrol (oversigt over
sagens akter og "åbningsskrivelse")
Konkurrencerådet
Nørregade 49
1165 København K
dato: 14. maj 1997
Klage over Foreningen af Statsautoriserede Revisorer - FSR
Hermed indklager jeg Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Kronprinsessegade 8, 1306 København K, i det følgende betegnet FSR, for Konkurrencerådet for overtrædelse af konkurrencelovens §5
ved ifølge FSRs vedtægter § 25, jævnfør § 3 stk 4 og "FSRs regler om kvalitetskontrol" der er en del af FSRs love (i det følgende under ét betegnet vedtægterne),
at betinge medlemsskab af FSR, af, at medlemmet underkaster sig kvalitetskontrol i henhold til FSRs vedtægter1),
uden at dette er behørigt anmeldt over for Konkurrencerådet.
Der anmodes samtidig om, at der snarest muligt iværksættes sanktioner, jævnfør konkurrencelovens kapitel 4.
Begrundelse
De refererede vedtægtsbestemmelser blev vedtaget på FSRs generalforsamling i 1994.
Undertegnede, i det følgende betegnet klageren, protesterede på generalforsamlingen over vedtægtsændringens indhold, idet han fandt, at bestemmelserne var konkurrenceforvridende og i strid med bestemmelserne i revisorlovgivningen om tavshedspligt2) og pligten til at udføre arbejdet effektivt3).
Nærværende klage vedrører alene de konkurrencemæssige aspekter af ovennævnte vedtægtsbestemmelser og den måde, hvorpå de praktiseres af FSR.
Vedtægtsbestemmelserne er sat i kraft over en 3-årig overgangsperiode, idet cirka en trediedel af de revisionsfirmaer, hvori medlemmer af FSR virker, er udvalgt til kvalitetskontrol i hvert af årene 1994, 1995 og 1996.
Sanktionsbestemmelsen i vedtægternes § 3 stk 4 træder først i kraft efter FSRs ordinære generalforsamling i 19974)
Medlemsfirmaer, som ikke har underkastet sig kvalitetskontrol, efter at være udvalgt hertil, i et af de tre foregående år, er derfor udpeget hertil i 1997.
Klageren blev udvalgt til kvalitetskontrol i 1996, og, da kravet herom ikke blev efterkommet, udpeget igen i 1997.
FSRs breve om kvalitetskontrol til klageren vedlægges (bilag 1 - 5).
Det fremgår tillige af FSRs vedtægter5), at FSRs formål er
at varetage revisorstandens faglige og naturlige interesser såvel udadtil som indadtil,
at påse og bidrage til opfyldelse af de almindelige og særlige revisorpligter og derved og på anden måde højne standens anseelse og dygtighed, og
at samle de statsautoriserede revisorer til samvirke om disse opgaver
samt tillige
at personer, der har modtaget beskikkelse som statsautoriseret revisor, kan optages som medlem af foreningen6)
Vedtægterne indeholder ikke andre bestemmelser om revisionsfirmaer end de i FSRs regler om kvalitetskontrol anvendte betegnelser "medlemmer og revisionsfirmaer"7) og "revisionsfirmaer (bestående) af medlemmer"8) "medlem/firma"9)
FSR har med en organisationsprocent på tæt på 100% og som den eneste forening af statsautoriserede revisorer en dominerende stilling på markedet for de ydelser, hvortil statsautoriserede revisorer ifølge lovgivningen har eneret.
Medlemmerne af FSR, navnlig de medlemmer, som er beskæftiget i de 10 - 12 største revisionsfirmaer, indtager tillige en dominerende stilling på det totale marked for revisorydelser. Beslutningsprocessen i FSR domineres af disse firmaer.
FSRs aktiviteter er erhvervsmæssige i konkurrencelovens forstand og omfattet af konkurrencelovens § 2, nr 1, 1 pkt., uden at være undtaget ifølge 2. pkt.
De vedtægtsbestemmelser, hvorover der hermed klages, er ud fra en umiddelbar bedømmelse egnet til at medføre en skadelig virkning for konkurrencen.
De nævnte vedtægtsbestemmelser hindrer således medlemmer af FSR i at få foretaget kvalitetskontrol hos andre end medlemmer af FSR. Dette medfører en indskrænkning i FSRs medlemmers frihed til selv at vælge, hvilken form for kvalitetskontrol eller certificeringsordning/ certificeringsorgan, den pågældende statsautoriserede revisor eventuelt ønsker at benytte.
FSRs kvalitetskontrolordning indebærer desuden en forskelsbehandling i forhold til andre godkendte revisorer, som ifølge lovgivningen er kvalificerede til at foretage revision i statsautoriserede revisionsselskaber, hvor lovpligtig revision er foreskrevet i henhold til de almindelige revisionsbestemmelser i selskabs- og regnskabslovgivningen - nemlig registrerede revisorer og statsautoriserede revisorer, der ikke er medlemmer af FSR.
Der er ikke lovkrav for statsautoriserede revisorer om medlemsskab af FSR (som for eksempel for advokater af Advokatsamfundet). FSR har tidligere i mange år arbejdet på at få indført en ordning svarende til advokaternes, dog hidtil uden held. Imidlertid medfører FSRs høje organisationsprocent (97,3% i foreningsåret 1996/97) og foreningens forsøg på at profilere medlemmer af FSR på bekostning af ikke-medlemmer, at det er forbundet med usaglige skadevirkninger for en statsautoriseret revisor, at stå uden for FSR.
En forskelsbehandling i forhold til udenlandske revisor- og certificeringsorganer vil muligvis kunne komme i strid med EU-traktatens ligebehandlingsprincipper.
Kravet om underkastelse af kvalitetskontrol udelukker at statsautoriserede revisorer, som udfører deres hverv i fuld overensstemmelse med lovgivningens krav kan forblive medlemmer af FSR, såfremt de afslår denne underkastelse. Dette er usagligt og urimeligt blandt andet af følgende grunde:
Ifølge lovgivningen om statsautoriserede revisorer er disse omfattet af detaillerede regler, som administreres af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I medfør af denne lovgivning er fastlagt detailbestemmelser om udøvelse af revisionsvirksomhed. Disse regler indeholder ingen bestemmelser om foreningsbaseret kvalitetskontrol.
Der er intet belæg for at en FSR-baseret kvalitetskontrol skulle medføre en forøget lovlydighed blandt statsautoriserede revisorer eller højere kvalitet. Der er derimod tale om et usagligt, unødvendigt og fordyrende bureaukrati.
Kvalitetskontrolordningen administreres af et generalforsamlingsvalgt kvalitetsudvalg, som i kraft af valgreglerne altid kan domineres af større revisionsfirmaer eller revisorsammenslutninger.10)
Kvalitetsudvalget kan iværksætte foranstaltninger over for et medlem eller et revisionsfirma, der har været underkastet kvalitetskontrol, enten i form af henstilling eller ved fornyet kvalitetskontrol.11)
Disse sanktioner beror således udelukkende på skønsmæssige afgørelser i indberetningen fra kvalitetskontrollanten, som ikke diskretionært kan udskiftes12) efter at han er godkendt kvalitetsudvalget, og/eller flertallet i kvalitetsudvalget, til hvem der sker indberetning uagtet kontrollanten eventuelt ønskes udskiftet. Sådanne bestemmelser bør alene fastlægges af offentlige myndigheder på et objektivt, offentligretligt grundlag og undergives de retsgarantier, herunder offentlighed, kontradiktion og mulighed for domstolsprøvelse, som er gældende for offentlig administrativ sagsbehandling.13)
FSRs kvalitetskontrolordning er et forsøg på at indføre en certificeringsordning14) uden de retsgarantier, som de officielle akkrediteringsorganer og det heraf affødte tilsyn, f.eks. DANAK, er garant for. Ifølge de regler, som er gældende for denne type akkrediteringer, må et akkrediteret certificeringsorgan (her kvalitetsudvalget) tillige ikke diskriminere adgangen til at blive certificeret gennem økonomiske eller andre betingelser. Dette fortolkes som et forbud mod at betinge certificering af medlemsskab af bestemte foreninger (bilag 6 - 7 - 8)15).
Den nævnte kvalitetskontrolordning kan derfor virke diskriminerende i forhold til andre revisorgrupper og konkurrerende grupper af liberale erhverv, som udbyder de samme rådgivningsydelser som de statsautoriserede revisorer.
De standarder, som kvalitetskontrolordningen har til formål at holde FSRs medlemmer op imod, er af en utilstrækkelig faglig kvalitet16) 17), og lever for eksempel ikke op til kravene i de almindeligt anerkendte kvalitetsstandarder i DN/ISO 9000 serien, ligesom "certificeringen"14), = den FSR-baserede kvalitetskontrol ikke lever op til de krav, der er gældende for certificering i almindelighed.
FSR-kvalitetskontrolordningen er tillige uigennemsigtig for publikum, mod hvem revisorernes tjenesteydelser retter sig, herunder offentlige myndigheder, fordi resultatet af kvalitetskontrollen holdes hemmeligt. Den eneste for offentligheden kendelige reaktion på et utilstrækkeligt resultat af kvalitetskontrollen er en eventuel eksklusion af FSR, som i øvrigt foregår på en lukket generalforsamling.
Herved kommer FSRs kvalitetsordning til at fremstå i et falsk lys over for den almindelige bruger af revisorydelser og giver den brede offentlighed en falsk tryghed, idet den ikke på et objektivt grundlag tilsikrer, at kvaliteten inden for et rimeligt tidsmæssigt interval fra eventuelle konstaterede brist herpå lever op til lovgivningens minimumskrav, eller medfører at for meget internt bureaukrati bringer revisor i konflikt med effektivitetskravet3).
Der er ingen garanti eller sandsynlighed for, at en statsautoriseret revisor, der har underkastet sig FSR- baseret kvalitetskontrol udfører opgaverne med et større kvalitetsindhold end kolleger, der blot fra sag til sag overholder gældende lovgivning. Ved at gøre kvalitetskontrolordningen obligatorisk har FSR samtidig afskåret sig fra at fastlægge kvalitetsmål, som går ud over lovgivningens mindstemål, således at statsautoriserede revisorer, som ønsker et objektivt bevis på kvalitetsstyring af en rimelig standard, alligevel henvises til certificering efter de anerkendte akkrediterings- og kvalitetsstandarder.
Ordningen virker derfor også i økonomisk henseende diskriminerende. Det blev under behandlingen i 1994 på FSRs generalforsamlinger af formanden for kvalitetsudvalget skønnet, at udgiften til FSR-baseret kvalitetskontrol for et revisionsfirma med 2-3 statsautoriserede revisorer kunne udføres for ca 40.000 kr pr firma, hvorimod det for et af de 6 store revisionsfirmaer med 150-200 statsautoriserede revisorer og mange kontorer ud over landet naturligvis ville blive langt dyrere og måske koste noget over kr 100.000, men dog næppe over kr 200.000 pr firma (ikke pr kontorsted), at få foretaget kvalitetskontrol. Der foreligger klageren bekendt ingen tilgængelige oplysninger over revisionsfirmaernes meromkostningerne ved den FSR-baserede kvalitetskontrol, men sådanne oplysninger kan formentlig nemt tilvejebringes - eventuelt på repræsentativ stikprøvebasis - i forbindelse med behandlingen af nærværende klage, jævnfør konkurrencelovens §6.
I enkeltmandsvirksomheder som klagerens ville misforholdet formentlig blive endnu mere grotesk.
Som det fremgår af vedtægterne kan FSR kun som medlemmer optage enkeltpersoner6). Ved i kvalitetskontrolordningen at indføre et firmabegreb, hvis nærmere indhold er ukendt, diskriminerer man også mindre revisorsammenslutninger og samarbejde blandt kolleger, som ikke ønsker en fast tilknytning til en større økonomisk enhed, af de typer som er tilladt i revisorlovgivningen18). Om en sammenslutning af statsautoriserede revisorer kan betegnes som et revisionsfirma, beror på FSRs vilkårlige bedømmelse. Virkningen af, i denne sammenhæng, at kunne kalde sig et revisionsfirma er at sammenslutningen kan nøjes med samlet kvalitetskontrol uanset antallet af kontorer og uagtet, der blot arbejdes under et fælles varemærke eller en (eventuelt international) franchise ordning, hvorimod andre typer sammenslutninger, der eventuelt arbejder under samme kvalitetsstyringssystem, er henvist til at lade sig kontrollere individuelt.
For det enkelte revisionsfirma indebærer FSRs firmabegreb tillige, at den enkelte statsautoriserede revisor pligtmæssigt må være medlem af FSR, såfremt blot én af de statsautoriserede revisorer i firmaet ønsker at opretholde sit medlemsskab af FSR. Sådanne foreningsregler har man formentlig ikke set i Danmark siden laugsvæsenets ophævelse.
Såfremt Konkurrencerådet ved behandling af denne klage ønsker det foranstående nærmere uddybet, og klageren naturligvis til rådighed herfor i det omfang, det er muligt.
Klageren skal samtidig hermed anmode om aktindsigt ved klagens behandling i det omfang det er muligt efter de almindelige partoffentlighedsbestemmelser i forvaltningslovens kapitel 4.
En kopi af klagen er samtidig hermed fremsendt til FSR.
Med venlig hilsen
Jens Høgsberg Kristensen
Noter og henvisninger:
1) FSRs regler om kvalitetskontrol § 2
2) Lov om statsautoriserede revisorer § 17
3) Lov om statsautoriserede revisorer § 6a stk 2
4) FSRs regler om kvalitetskontrol § 10
5) FSRs vedtægter § 2
6) FSRs vedtægter § 3 stk 1
7) FSRs regler om kvalitetskontrol § 3
8) FSRs regler om kvalitetskontrol § 4 og § 6
9) FSRs regler om kvalitetskontrol § 4 stk 2 og § 5
10) FSRs regler om kvalitetskontrol § 7
11) FSRs regler om kvalitetskontrol § 5 stk 2
12) I alle andre hverv kan revisor normalt afskediges af hvervgiveren uden
begrundelse og uden varsel
13) Bekendtgørelse nr 90 af 22 februar 1996 § 20 stk 2
14) Konkurrencerådet: Konkurrenceretlig vejledning vedrørende standardiserings-,
akkrediterings- og certificeringsordninger, side 7
15) Konkurrencerådets skrivelse til Dansk Valuarforening
af 18. marts 1996 (journal 2:20-1440, BiA), advokat
Niels Arthur Andersens skrivelse til Konkurrencerådet af 23. april 1996
og Konkurrencerådets skrivelse af 29. maj 1996 til
advokat Niels Arthur Andersen.
16) FSR: Vejledning om kvalitetsstyring i revisionsfirmaer (Revisionsteknisk
Udvalg, marts 1994) og Retningslinier for den foreningsbaserede kvalitetskontrol
(FSRs Kvalitetsudvalg, juni 1994)
17) I rapporten Revisionsundersøgelse af skibsfinansieringsområdet 1986-1995
iværksat af Erhvervsministeriet, maj 1996, fremhæver Revisionsfirmaet Coopers&Lybrand,
på side 25 nederst, sikkert med rette, kravene i revisionsfirmaets eget kvalitetsstyringssystem
på bekostning af FSRs kvalitetsstyringskrav.
18) Lov om statsautoriserede revisorer §11, jævnfør §9
tilbage
til indholdsfortegnelsen næste
dokument
