Konkurrencestyrelsen
Nørregade 49
1165 København K



dato: 14. april 1998

Bemærkninger til styrelsens skrivelse af 2. april 1998:
Sagsfremstilling og -vurdering vedrørende klage over FSRs foreningsbaserede kvalitetskontrolordning

Prolog:

FSRs kvalitetskontrol svarer til, at skomagerforeningen, eller en gruppe af skomagere, jævnfør Valuarforeningen, vedtager, at sko kun må fremstilles i en ganske bestemt rækkefølge og i ganske bestemte numre, sålen først, derefter overlæderet osv og til sidst snørebåndene, og med anvendelse af ganske bestemte materialer og værktøj, af medarbejdere med bestemte kvalifikationer, og at hele dette system skal være nedfældet skriftligt på forhånd af den enkelte skomager, uanset om han har lavet fejlfri sko i 25 år - og, nota bene, inden han giver sig til at lave de sko eller den reparation, han har fået bestilling på (bilag 1). Skomagerkontrollen, ofte nyuddannede skomagersvende, kan så granske disse papirer og afgive rapport til skomagerkontrolafdelingen i skomagerforeningen (som omkring midten af forrige århundrede tog navneforandring fra skomagerlauget). Hvorimod, om selve skoenes kvalitet, om de holder, og om skomageren bliver ved sin læst, er der ingen der bekymrer sig i skomagerforeningen, thi kontrollens formål er i virkeligheden at tilsikre, at den enkelte skomager ikke finder på noget, der kan genere de store skofabrikker, herunder oldermandens fabrik, som får fabrikeret de fleste af sine sko i udlandet - navnlig i USA, samt at sørge for, at Kongen ikke blander sig i, hvordan man laver sko i USA, for det skal skofabrikkerne nok selv bestemme - de ved bedst, hvordan de sko, som folk skal have, skal laves (bilag 2). Hvis skomageren ikke udfylder disse papirer klager skomagerkontrolafdelingen til oldermanden, Og så bliver vor skomager smidt ud af skomagerforeningen. I folkemunde forlyder det snart, at vor skomager blev smidt ud af foreningen, fordi han laver for dårlige sko. Folket ved ikke, at skomagerforeningen bare er en ligegyldig sammenslutning af middelmådige flikkere, hvis ideer, som de får fra de store udenlandske skofabrikker, ikke skal tages alvorligt, men det vidste Konkurrencekancelliet, til hvem vor skomager henvendte sig, så her kunne han ikke hente hjælp, men dog trøst og råd. De sagde, han bare skulle melde sig ud af skomagerforeningen. Vor skomager blev lidt flov, for det burde han jo selv kunne have regnet ud, men han syntes nu alligevel, det var for galt, at skomagerforeningen, navnlig nu, da han havde fået at vide, at Konkurrencekancelliet mente, at foreningen ingen betydning havde for skomagerne, skulle kunne blive ved at blande sig i, hvordan ærlige skomagere laver sko - og på den måde bilde kunderne ind, at de fik bedre sko, når sandheden var, at de blot fik indskrænket deres valgmuligheder til sko, som var fremstillet efter amerikanske metoder. Det er ganske vist! En mageløs historie!

 

Sagens videre forløb

Nedenfor er fremsat 5 opfordringer til Konkurrencestyrelsen med hen syn til sagens dokumentation. Styrelsen anmodes om at udsætte sa gens forelæggelse for Konkurrencerådet indtil disse opfordringer er efterkommet, og sagen derved tilstrækkeligt belyst.

Jeg har tidligere over for styrelsen anmodet om, at måtte forelægge sagen mundligt for rådet og samtidig hermed få mulighed for, at be svare spørgsmål fra rådet. Der ses intet til hinder herfor i Konkurren cerådets forretningsorden, og jeg skal følgelig hermed gentage denne anmodning, som dog kan bortfalde, såfremt sagen belyses tilstrækkeligt gennem supplerende materiale, indhentet på grundlag af klagerens nedennævnte opfordringer 1-5 til styrelsen.

Mangler i bilagsfortegnelsen

Der anmodes om, at følgende skrivelser fra klageren fremlægges for Konkurrencerådet igen ved behandlingen af nærværende sag, idet der enten er henvist til dem i det følgende eller der indgår væsentlige an bringender, som ikke er medtaget i styrelsens sagsfremstilling af 21. november 1997:

Klagerens skrivelser af 9. maj 1997, med samtlige bilag 1 - 8 og uddrag af FSRs vedtægter, 16. oktober 1997, 25. november 1997 og to breve af 27. november 1997 om FRRs kvalitetskontrolord ning samt nærværende henvendelse.

Ad konkurrencelovens § 6

Jeg kan erklære mig enig i Konkurrencestyrelsens indledende bemærk ninger vedrørende virksomheds- og aftalekiriteriet i konkurrencelovens § 6 stk 3, jævnfør stk 1.

Ligeledes deler jeg styrelsens opfattelse med hensyn til § 6 stk 2 nr 1) og 3) - 5).

Jeg er derimod ikke enig i styrelsens indskrænkende fortolkning af konkurrencelovens klare bestemmelse i § 6 stk 2 nr 2), som ved forbud sikrer markedet mod aftaler mv, der består i at "...kontrollere produktionen..."

Det er styrelsens opfattelse, at "...kontrol med medlemmernes kvalitets niveau...efter karakteren af denne kvalitetskontrol ikke anses for en krænkelse af § 6 stk 2, nr 2..."

Hvad styrelsen nærmere lægger vægt på med udtrykket "...karakteren af denne.." er ikke tilstrækkelig oplyst.

Styrelsen undlader således at tage stilling til en række centrale anbrin gender:

(1) ved kritikløst, at lægge FSRs fejlagtige oplysninger om omkostnin gerne ved ordningen (vurdering, side 2, 3 afsnit) til grund ved vurderin gen af ordningens disproportionale omkostningsbelastning. Styrel sen opfordres (1) igen til at indhente de korrekte oplysninger på dette punkt via en repræsentativ undersøgelse. Det er klagerens fornemmelse, som dog ikke kan dokumenteres, men som en uvildig undersøgelse af spørgsmålet kunne be- eller afkræfte, at omkostningerne for en del mindre firmaer er nul, idet kontrollen ud føres som "vennetjeneste". Dette forøger, hvis det er rigtigt, kun disproportionaliteten (og bidrager naturligvis til ordningens i forvejen manglende troværdighed generelt).

(2) ved, uden nærmere begrundelse, at karakterisere kravet om en FSR-organiseret revisor som et acceptabelt (objektivt) krav, og ikke tage stilling til, hvori forskellene til den sag, som er grundlaget for den oprindelige klage, nemlig initiativet over for Dansk Valuar forening, hvor et tilsvarende krav i denne forenings vedtægter affødte en opløsning af foreningen, består.

Konsekvensen af en sådan blåstempling af medlemsskab af en privat uautoriseret forening som kriterium for udøvelse af en funktion som statsautoriseret revisor synes umiddelbart at indebære genindførsel af laugslignende tilstande i dansk næringsret. Styrelsens vurdering på dette punkt er helt uforståelig, både som følge af af den manglende begrundelse, men også på grund af den inkonsistens, der helt åbenbart foreligger, i forhold til styrelsens vurderinger i den af styrelsen rejste sag mod Dansk Valuarforening.

(3) ved, uden begrundelse eller angivelse af faktuelle holdepunkter herfor, at antage "...at det er tvivlsomt om der tale om et substituerbart/konkurrende produkt..", idet FSRs kvalitetskontrolordning skulle være mere dynamisk end andre certificeringsordninger baseret på statiske og helt entydige normative begreber.

Der er alene tale om en kritikløs gengivelse af FSRs, fejlagtige og udokumenterede, påstande på dette punkt. Igen savnes en jævnførelse med styrelsens opfattelser i sagen mod Dansk Valuarforening.

Det er i øvrigt påfaldende, grænsende til det absurde, hvordan Konkurrencestyrelsen kan anse en ordning, som den af FSR indførte, baseret på utilstrækkelige standarder² og auditering af folk, der ikke er udannet heri, som mere dynamisk end et alment accep teret certificerbart system, hvor dynamikken netop sikres gennem den fastlagte kravsspecifikation. Styrelsen opfordres (2) til, inden der træffes afgørelse i sagen, at indhente en autoritativ faglig vur dering af de tilgrundliggende anbringender fra Erhvervsfremmestyrelsen, DANAK.

(4) ved, unden nærmere dokumentation, i styrelsens overvejelser af praksis efter EF-konkurrenceretten (Vurdering, side 3, 5. afsnit), paradoksalt, at tage udgangspunkt i, at EF-konkurrenceretten "tyder på" at kontrol med "kvalitetsnormer" på forhånd vil blive anset for undtaget fra forbudet i artikel 85, stk 1, når styrelsen i det foregående afsnit har argumenteret for, at FSRs kvalitetsstyring netop ikke er baseret på entydige, normative kriterier (hvilket klageren er enig i, men naturligvis uenig i, at dette skulle gøre ordningen mere spiselig i konkurrenceretlig henseende)

Henvisningen til Europakommissionens grønbog, 1996, er på dette punkt og i denne sammenhæng helt utidig, idet grønbogen intet har med konkurrenceret at gøre. Styrelsen opfordres (3) til præcist at henvise til de punkter i grønbogen, som efter styrelsens opfattel se kan tages til indtægt for en konkurrenceretlig vurdering af FSRs kvalitetsordning i særdeleshed, og overvågning af revisorer i EU i almindelighed. Problemet med FSRs ordning i EU-perspektiv er også, at ordningen, ifølge FSRs egne oplysninger søger at foregribe en udvikling, hvorved senere harmonisering i virkeligheden kan blive vanskeliggjort, jævnfør en række andre danske specialiteter i revisorlovgivningen, som man ikke kender andre steder, og som nu volder problemer på den hjemlige arena.

(5) ved i forbindelse med henvisninger til Rådets forordning 2821/71 og artikel 4 stk 3 i forordning 17/62 ikke nærmere at oplyse, hvad disse bestemmelser, som af tidsmæssige grunde ikke har kunnet granskes nærmere, indeholder af faktuelle bestemmelser. Det skal dog bemærkes, at FSRs kontol netop ikke sikrer, og ikke har til hensigt at sikre kvaliteten af den enkelte ydelse, men derimod er en generel, altomfattende produktionskontrol, og ikke en kontrol med overholdelse af kvalitetsnormer, som ganske rigtigt observeret af styrelsen, jævnfør punkt 4 ovenfor.

(6) ved i tavshed at forbigå det i mødereferat af 20. november 1997 vedrørende møde med FSRs repræsentanter (side 3) anførte:

"I øvrigt var det styrelsens opfattelse, at en tvangsmæssig foreningsbaseret ordning som den foreliggende formentlig ville være forbudt efter den nye konkurrencelov"

Styrelsen opfordres (4) til at oplyse, hvilke faktuelle oplysninger eller vurderinger, der har medført, at styrelsen har skiftet opfattelse.

Styrelsen fejlinformerer, i relation til

(7) at reglerne for kvalitetskontrol ikke indebærer begrænsninger i arbejds-, metode- kontrol-, og dokumentationsfriheden ud over, hvad der forudsættes i lovgivningen.

Styrelsen oplyser, objektivt fejlagtigt, at der ".. ikke, som reglerne er udformet, noget, der tilsiger, at kravene begrænser deres adfærd ved..."

En forudsætning for, at dette udsagn var korrekt, er, at der kunne sættes lighedstegn mellem FSRs revisionsvejledning nr 4 og den retlige standard "god revisionsskik". God revisionsskik er, som og så anført af FSR et dynamisk, retsudfyldende begreb, som i sidste instans fastlægges at domstolene. Ved sit forsøg på at institutionalisere den retlige standard gennem revisionsvejledning nr 4 og den tilhørende kontrolordning begrænses dynamikken i faget til skade for effektiviteten og konkurrencen.

Der henvises senest til landets fremmeste ekspert i revisorjura, lektor Lars Bo Langsted i djøfbladet (bilag 3). Heri roser lektor Langsted (6 afsnit) FSR for i 1994 at have afskaffet sine "etiske regler", (hvilket dog i parantes bemærket skete efter pres fra Konkurrencerådet). Herefter anføres om sådanne "etiske regler", som FSR alligevel ikke har afskaffet, men blot forsynet med en anden benævnelse, nemlig "regler om kvalitetskontrol", hvilket er et mere positivt ladet udtryk end "kollegiale regler", men indholdet og formålet er det samme:

"Tidens knæfald for "etiske regler" er udtryk for den samme tomhed og tyrkertro på, at det er ligegyldigt hvad vi laver, blot vi laver det ens, som ISO-certificeringer. Borte er troen på det individuelle materielle indhold. I stedet for at handle etisk vil vi have et stykke papir, vi kan imponere omverdenen med og derefter fortolke via modsætningsslutninger, så vi blot kan for holde os til papiret og helt undlade at spørge os selv til råds. Farvel etik."

Der er i hvert fald følgende forskelle på kravene i revisionsvejledning nr 4, som udmøtet i FSRs regler om kvalitetskontrol på den ene side og "god revisionsskik" på den anden side (henvisninger til kon kurrencestyrelsens fortløbende paginering i bilagsfortegnelsen til sagsfremstillingen):

Side 28 (punkt 1.3) Kvalitetsstyring er nødvendig for, at den statsautoriserede revisor kan opfylde kravet om god revisionsskik ved udførelse af sit hverv. Dette er et postulat fra en privat brancheforening, som er uden hjemmel i gældende lovgivning og som aldrig er prøvet ved domstolene eller ved diciplinærnævnene.

Side 29 og 30: Revisionsfirmaet skal udarbejde "..skriftlige retningslinier.." eller "...retningslinier..". Dette er et postulat fra en privat brancheforening, som er uden hjemmel i gældende lovgivning og som aldrig er prøvet ved domstolene eller ved diciplinærnævnene.

Derimod er der krav om dokumentation vedrørende udførelse af den enkelte opgave og formålet hermed. Bestemmelsen er sålydende:

§ 20.Selvstændige praktiserende revisorer og revisionsvirksomheder skal føre en efter forholdene afpasset oversigt over revisions- assistance- og rådgivningsarbejdernes formål og udførelse, og opbevare denne oversigt samt genparter af de afgivne erklæringer, rapporter, revisionsprotokoller og regnskaber i 5 år.
Stk 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange oversigten forelagt. Indeholder oversigter oplysninger, om hvilke der påhviler revisor tavshedspligt, kan spørgsmålet om, hvor vidt oversigterne skal forelægges, af revisor begæres indbragt for retten. Retten kan bestemme, at oversigter med hensyn til hvilke der påhviler revisor tavshedspligt, ikke skal forelægges, hvis hemmeligholdelse har væsentlig betydning for klienten."

Denne bestemmelse, der udtømmende indeholder lovgivningens krav til revisors dokumentation, er indeholdt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse nr 90 af 22. februar 1996, og er således udsendt 2 år efter revisionsvejledning nr 4. Det kan derfor ikke antages, at den dynamiske retsudfyldende standard "god revisionsskik" stiller krav, som er langt videregående end de krav, som blev fastlagt af Erhvervs- og selskabsstyrelsen i 1996, og som i øvrigt er omtalt i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens autoritative vejledning (i modsætning til FSRs, som er uden autoritet eller hjemmel) til bekendtgørelsen af maj 1996.. (bilag 4)

De her anførte eksempler er ikke udtømmende, men er tilstrækkelige som dokumentation af Konkurrencestyrelsens, på dette punkt, urigtige sagsfremstilling. Styrelsen opfordres (5) til hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at indhente en udtalelse med hensyn til krav og omfanget af revisors skriftlige dokumentation efter loven og god revisionsskik, og baggrunden for, at den af FSRs kvalitetskontrol krævede skriftlige dokumentation, uden hvilken metode- og sindelagskontrol ikke er mulig, ikke er omtalt i styrelsens bekendtgørelse og vejledning, og at styrelsens bestemmelser indskrænker sig til at stille krav om den dokumentation, som er nødvendig for at kontrollere kvaliteten af det enkelte stykke arbejde (slutproduktet).

Styrelsen vildleder

(8) ved (i vurderingen side 2, 3 afsnit) at tage klagerens kritik for manglende kvalitet i de standarder (vejledninger), der indgår i FSRs kvalitetskontrolordning til indtægt for, at den enkelte ikke skulle kunne fastlægge højere krav til arbejdets kvalitet. Kritikken har naturligvis til formål at påpege, jævnfør skrivelsen fra DANAK (side 21-23), at auditeringen, som i FSRs regie finder sted på grundlag af vejledning nr 4 ikke er og ikke kan blive objektiv og konsekvent, når det til grund for auditeringen liggende grundlag ikke er det. Dette er i øvrigt dokumenteret i de fremlagte referater (side 47-54).

Endvidere er det af FSR bebudet, i erkendelse af, at dette kritikpunkt er korrekt, at man vil ændre ordningen fra, at der er frit valg af kontrollant blandt foreningens medlemmer til, at valg af kontrollanten kun kan ske blandt en særlig uddannet og autoriseret gruppe af foreningens medlemmer.

Ad konkurrencelovens § 27 stk 4

Af det nu tilgængelige uddrag af rådsmødereferatet (sagsfremstillingens bilag 2) fremgår, at indlæggene har koncentreret sig om ordningens frivillighed - eller mangel herpå, og at Konkurrencerådets afgørelse af 17. de cember 1997, efter det i uddraget refererede, alene er begrundet i, at ordningen de facto er frivillig, .."da medlemmer, der ikke ønsker at deltage kan melde sig ud af foreningen uden at det påvirker deres konkurrencemæssige stilling"

Da dette postulat er helt ubegrundet og udokumenteret, samt slet ikke har været inddraget under sagens forberedelsen, har jeg anmodet konkurrenceankenævnet om at realitetsbehandle min klage af 8. januar 1997 i overensstemmelse med det udkast til klageskrift, som er styrelsen bekendt (bilagsfortegnelsen side 40-41).

Siden Konkurrencerådets afgørelse af 17. december 1997 er på Handelshøjskolens forlag udkommet en videnskabelig afhandling, som endegyldigt gør op med myten om FSR som faglig orienteret dimmitendforening. Navnlig bogens kapitel 8: Revisionsteknisk Udvalg i perioden 1989-1996 skal fremhæves i denne sammenhæng. Se for eksempel side 233, ad note 4. Bogen vedlægges som bilag i sagen (bilag 5), således at Konkurrencestyrelsen og dermed Konkurrencerådet hermed afskæres fra at påberåbe sig god tro med hensyn til manglende faktuel viden om de egentlige strukturer, herunder magtstrukturer - og FSRs sande ansigt.

Med venlig hilsen

     
Jens Høgsberg Kristensen