Konkurrencestyrelsen
Nørregade 49
1165 København K
dato: 28. februar 1998
Klagen over FSRs kvalitetskontrolordning
I min skrivelse af 8. januar 1998 har jeg gjort gældende, at FSRs kvalitetsordning ikke opfylder betingelsen for at kunne behandles efter overgangsreglerne i konkurrencelovens § 27 stk 4, og jeg har samtidig anmodet om partsstatus i tilfælde af en eventuel ansøgning herom.
Styrelsen har i skrivelse af 14. januar 1998 meddelt, at jeg
"...efter styrelsens opfattelse ikke kan anses for at have en sådan væsentlig, direkte, retlig og individuel interesse i udfaldet af en evt. kommennde §8, stk. 2-anmeldelse fra FSR, at De dermed indtager status som part i sagen".
Hvis styrelsen efter nærmere eftertanke fastholder denne opfattelse, hvilket jeg beder styrelsen meddele mig, skal jeg venligst anmode styrelsen
om en nærmere begrundelse, herunder hvorfor statsautoriseret revisor Frans Thomsen umiddelbart fik aktindsigt (partsstatus) i min klagesag efter den indtil 31. december 1997 gældende konkurrencelov, samt
om at fremkomme med en klagevejledning, eller
om at bekræfte at afgørelsen ikke kan indbringes for anden administrativ rekursmyndighed.
I sidstnævnte tilfælde bedes sagen venligst oversendt til Folketingets ombudsmand til vurdering, idet nærværende skrivelse umiddelbart kan betragtes som en klage over denne sagsbehandling
Med venlig hilsen

Jens Høgsberg Kristensen


