Sagen om FSR's kvalitetskontrol
Firmaet førte i 1997/98 en længere korrespondance med konkurrencemyndighederne om Foreningen af Statsautoriserede Revisorers kvalitetskontrol. Denne kvalitetskontrol har foreningen indført som en defensiv foranstaltning i det håb at undgå yderligere offentlig kontrol med revisorernes gøren og laden og kvaliteten af revisors arbejde. Disse anbringender om den foreningsbaserede kvalitetskontrol har imidlertid ikke været til bedømmelse hos konkurrencemyndighederne. Konkurrencemyndighederne har alene taget stilling til, hvorvidt kvalitetskontrollen, der pålægger medlemmer af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer at lade en kollega gennemgå arbejdsmetoder og enkeltsager i revisionsfirmaet, samtidig indebar en overtrædelse af konkurrencelovgivningen. Konkurrenceankenævnet, som er den højeste administrative instans, kom i sin afgørelse af 15. januar 1999 til det resultat, at den foreningsbaserede kvalitetskontrol ikke indebar en overtrædelse af konkurrencereglerne. Det er værd at hæfte sig ved Konkurrenceankenævnets begrundelse, som i modsætning til Konkurrencerådets afgørelse, indeholder en henvisning til, at medlemskab af FSR - Foreningen af Statsautoriserede Revisorer - er frivilligt, og et sådan medlemskab i øvrigt ikke efter de aktuelle forhold er af særligt betydning for adgangen og positionen på markedet for statsautoriserede revisorers ydelser. På trods af kendelsens udfald kan det imidlertid konstateres, at konkurrencespørgsmålene ikke dermed er uddebaterede.
I "International Acounting Bulletin" 29. februar 2000 er indeholdt en artikel, "Big Six firms found guilty of restricting competition"


