Selvangivelsesfrister og sanktioner ved for sen indsendelse

Jeg henviser til vedlagte artikler fra Erhvervsbladet og Børsens Nyhedsmagasin.

Reaktionen kan ikke komme bag på nogen, der i praksis beskæftiger sig med området. Imidlertid er der normalt ikke den store effekt forbundet med at protestere over nyt bureaukrati, før det i praksis har vist sig, at det er uhensigtsmæssigt.

Jeg har gennem årene haft den opfattelse, at de rigoristiske selvangivelsesfrister, og den store forskellighed, hvormed udsættelse af disse frister praktiseres, hverken er i borgernes eller i myndighedernes interesse. Der er nu måske en historisk mulighed for, at få bragt dette, i praksis, vigtige område på plads.

Uanset at kontrollovstillægene under alle omstændigheder ved større og komplicerede selvangivelser ofte vil være beskedne, og typisk reelt uden økonomisk betydning i forhold til de samlede beløbsstørrelser, der opereres med i sådanne selvangivelser, giver kontrollovstillægene og selvangivelsesfristerne anledning til ufrugtbare diskussioner med klienterne, ("hvis er skylden for den for sene indsendelse?") og med myndighederne ("hvorfor kan A ikke få udsættelse når B kan?" eller "hvorfor giver kommune A udsættelse, når en sådan ikke kan opnås i kommune B?").

Mit forslag til løsning af problemet vil være, at der ved større komplicerede skatteopgørelser, hvor der anvendes professionel bistand i form at offentlighedens tillidsrepræsentanter (revisorer!), bør kunne indgås individuelle aftaler (partnerskaber for fred) mellem myndighederne og borgerne, således at der træffes individuelle aftaler om selvangivelsesfrister i enkeltstående komplicerede tilfælde, eller i tilfælde hvor hensynet til arbejdsgangen hos revisor eller arbejdsgangen hos myndighederne uden ulempe for den anden part passende kunne sættes på et senere tidspunkt end de officielle frister.

I det hele taget trænger området for offentlige myndigheders fristangivelser til en kulegravning. Det er dybt frustrerende, som seriøst arbejdende praktiker, at skulle arbejde - måske i døgndrift - for at overholde en given frist fra en offentlig myndighed, hvorefter enhver kan se, at den pågældende myndighed ikke beskæftiger sig med frugten at disse anstrengelser i måneder, ja måske år. Når så endelige en mulig reaktion dukker op, i form af forespørgsler, agterskrivelser eller lignende, gives der raskvæk frister på 14 dage (måske oven i købet mindre hvis myndigheden er ved at komme i tidnød med sine frister).

Vor skatteminister har ofte, i skrift og tale, gjort sig til talsmand for, at en række principper bør være fremherskende i skattesystemet:

- neutralitet
- uniformitet
- symmetri
- at fiflerier bør modvirkes

og senest har jeg tillige set ønsket om

- harmoni

efterlyst.

Alle disse principper kunne man udmærket anvende ved en test af de skatteforvaltnings- og skattekontrolmæssige procedureregler. Et sted hvor det vil være enkelt at tage fat, ville som nævnt være selvangivelsesfristerne, hvor man passende kunne skabe den symmetri, at borgerne gives de samme tidsmæssige muligheder for at udarbejde selvangivelserne, som myndighederne efterfølgende tiltager sig til den kontrolmæssige gennemgang.

For så vidt angår

- rentebestemmelserne

hvor der nu er en reform på vej, bør reglerne indrettes således, at for sen indgiven selvangivelse ikke favoriseres rentemæssigt, hvad der udmærket kan være tilfældet i dag, således at kontrollovstillægene er for pebernødder at regne, i forhold til den rentebesparelse borgerne kan opnå ved bevidst at trænere indgivelse af selvangivelsen eller ligningen af denne.

Renter af for sen indbetalt skat kunne passende, i alle tilfælde, beregnes med udgangspunkt i myndighedernes udsendelse af første årsopgørelse, uanset hvornår korrektionen måtte finde sted. Renterne bør beregnes med sædvanlige satser - og naturligvis være skattemæssigt fradragsberettigede som andre renter af gæld.

Hvor bliver i øvrigt den koordinering af med hensyn til indsendelse af årsregnskabsoplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på den ene side og skattevæsenet på den anden side, som kan udledes af motiverne bag det centrale virksomhedsregister? Hvad med en koordination af bødesystemet ved for sen indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af de samme regnskaber som eventuelt indsendes for sent som led i selskabernes selvangivelser?

Jeg skal hermed opfordre foreningerne til at tage fat på dette område, som er aktualiserede af en række spørgsmål til skatteministeren i Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg.

Med venlig hilsen

Jens Høgsberg Kristensen